Behandlingsresistent depression betegner en depressiv tilstand, hvor symptomerne vedvarer trods gentagne forsøg med konventionel behandling. Typisk anvendes begrebet, når der ikke har været tilstrækkelig effekt af mindst to forskellige antidepressiva givet i korrekt dosis og varighed, ofte i kombination med psykoterapi.

Ved behandlingsresistent depression ses ofte mere udtalte og vedvarende ændringer i hjernens reguleringsmekanismer end ved lettere former for depression. Forskning peger på en mere stabil nedsat aktivitet i præfrontale reguleringsområder – herunder den venstre præfrontale cortex – kombineret med en vedvarende overaktivitet i emotionelle og stressrelaterede netværk. Denne fastlåste ubalance gør det vanskeligere for hjernen at reagere på konventionel behandling alene.

I praksis betyder det, at negative tankemønstre, lav energi, initiativtab og kognitive vanskeligheder kan blive kroniske, og at patienten ofte oplever gentagne behandlingsskift uden tilstrækkelig eller varig bedring. For mange med behandlingsresistent depression er belastningen betydelig og funktionsniveauet markant nedsat over længere tid.

rTMS anvendes i stigende grad netop ved behandlingsresistent depression, hvor formålet er at påvirke hjernens reguleringskredsløb direkte, frem for udelukkende at arbejde via kemiske signalstoffer som ved medicinsk behandling.

Ved behandlingsresistent depression stimuleres typisk den venstre præfrontale cortex, som ofte er vedvarende underaktiv. Gentagen stimulation over flere uger kan øge aktiviteten i dette område og gradvist styrke hjernens evne til top-down-regulering af emotionelle og stressrelaterede netværk. Målet er ikke en øjeblikkelig “normalisering”, men en langsom genetablering af mere fleksibel og hensigtsmæssig hjernefunktion.

Behandlingen foregår ambulant i klinikken. Du er vågen under hele sessionen og kan tage direkte hjem bagefter. En session varer typisk mellem få minutter og op til 40 minutter afhængigt af protokol, og et fuldt behandlingsforløb består oftest af 30–36 sessioner fordelt over cirka 6 uger.

Hos patienter med behandlingsresistent depression ses effekten af rTMS ofte mere gradvist end ved mindre komplekse depressionsforløb. Mange oplever de første ændringer efter 10–20 sessioner, typisk i form af mere energi, lettere stemningsleje, forbedret koncentration eller øget mentalt overskud. For nogle kommer bedringen snigende og kan være svær at identificere fra dag til dag, men bliver tydelig over tid.

Effekten opbygges gennem neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre funktion og forbindelser over tid – og derfor er tålmodighed en vigtig del af behandlingsforløbet. rTMS virker ikke for alle, heller ikke ved behandlingsresistent depression. Nogle opnår markant bedring, andre mere moderat effekt, og en mindre gruppe oplever ingen væsentlig forbedring. Netop derfor foretages altid en individuel vurdering før behandlingsstart.

Bivirkningerne er som regel milde og forbigående. De hyppigste er let hovedpine eller ubehag i forbindelse med stimulationen, særligt i starten af forløbet.

Ved behandlingsresistent depression anvendes ofte:

• Gentagne eller kombinerede antidepressiva

• Psykoterapi, ofte i længerevarende forløb

• Supplerende farmakologisk behandling (fx stemningsstabiliserende eller antipsykotika)

• ECT ved svær, kronisk eller livstruende depression

ECT er fortsat den mest effektive behandling ved svær behandlingsresistent depression, men er samtidig betydeligt mere indgribende, kræver bedøvelse og indebærer en højere risiko for bivirkninger, herunder hukommelsespåvirkning.

rTMS placerer sig som et mindre indgribende alternativ eller supplement: uden bedøvelse, uden systemiske bivirkninger og med dokumenteret effekt hos en del patienter med behandlingsresistent depression.