Behandlingsresistent depression

Behandlingsresistent depression er ikke en fjerde sværhedsgrad på linje med let, moderat og svær depression. Betegnelsen beskriver i stedet, hvordan depressionen har reageret på behandling. Depressionen kan være moderat eller svær og kan enten være vedvarende eller vende tilbage flere gange.

Man taler normalt om behandlingsresistent depression, når symptomerne ikke er blevet tilstrækkeligt bedre efter mindst to forskellige antidepressiva, som er afprøvet i den rette dosis og gennem tilstrækkelig lang tid. Mange har også prøvet samtaleterapi eller en kombination af flere behandlinger uden at få den ønskede bedring.

Det kan være meget opslidende at gennemgå flere behandlinger uden at få det bedre. Nogle begynder at miste håbet eller tænke, at der ikke findes en behandling, som kan hjælpe dem. Men “behandlingsresistent” betyder ikke, at depressionen er umulig at behandle. Det betyder, at der er behov for at prøve en anden tilgang.

Ved behandlingsresistent depression ses ofte mere udtalte og vedvarende ændringer i hjernens egne reguleringsmekanismer end ved lettere former for depression. Forskning peger på en mere stabil nedsat aktivitet i præfrontale reguleringsområder. Denne fastlåste ubalance gør det vanskeligere for hjernen at reagere på konventionel behandling alene.

rTMS er særligt relevant ved behandlingsresistent depression og er et af de områder, hvor behandlingen er bedst undersøgt. At antidepressiv medicin ikke har virket tilstrækkeligt, betyder ikke nødvendigvis, at rTMS heller ikke vil virke. Behandlingerne påvirker hjernen på forskellige måder.

Ved rTMS stimulerer vi typisk den venstre præfrontale hjernebark, som spiller en vigtig rolle for humør, energi, motivation og regulering af negative tanker. De gentagne magnetiske impulser har til formål at øge aktiviteten i området og styrke kommunikationen i de netværk, der er påvirket af depressionen.

Behandlingen foregår i klinikken, mens du sidder vågen i en stol. Du mærker typisk en bankende eller prikkende fornemmelse mod hovedet. Der er hverken behov for bedøvelse eller indlæggelse, og du kan tage direkte hjem bagefter.

Selve stimulationen varer højst 20 minutter, og vi afsætter mindst 45 minutter til hver behandling, så der er tid til forberedelse og en kort snak. Et fuldt forløb består hos os normalt af 30 behandlinger fordelt over 2 til 6 uger. Man kan ofte fortsætte sin sædvanlige medicin under forløbet, men det vurderes altid individuelt inden behandlingsstart.

Selvom tidligere behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt, oplever mange med behandlingsresistent depression bedring efter rTMS. Virkningen opbygges gradvist, og de første tegn kan være mere energi, bedre koncentration, færre negative tanker eller større interesse for omgivelserne.

Nogle opnår en markant bedring og kan blive næsten eller helt fri for depressive symptomer. Andre får en mere moderat forbedring, mens enkelte ikke mærker nogen væsentlig effekt. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre præcist, hvem der vil have gavn af behandlingen.

Hos nogle holder virkningen sig efter det første forløb. Andre kan senere have behov for vedligeholdende rTMS eller fortsat behandling med medicin og samtaleterapi for at fastholde bedringen og mindske risikoen for tilbagefald.

rTMS tåles generelt godt. De mest almindelige bivirkninger er let hovedpine eller ubehag ved stimulationen, som normalt er milde og forbigående. Alvorlige bivirkninger er sjældne.

Når flere antidepressiva ikke har givet tilstrækkelig effekt, forsøger lægen ofte at skifte medicin, kombinere flere præparater eller supplere med eksempelvis lithium eller antipsykotisk medicin. Andre muligheder kan være ketaminbehandling eller ECT. Behandlingerne kan hjælpe, men de kan også medføre bivirkninger eller kræve tæt medicinsk overvågning.

rTMS tilbyder en medicinfri behandling, som påvirker de områder i hjernen, der er involveret i depression. Behandlingen kræver hverken bedøvelse eller indlæggelse og giver ikke de systemiske bivirkninger, som kan følge med medicin.

Sammenlignet med ECT er rTMS mindre indgribende og giver normalt færre bivirkninger, særligt når det gælder hukommelsen. ECT virker til gengæld ofte hurtigere og kan være det rette valg ved akut selvmordsfare, psykotiske symptomer eller en meget alvorlig depression.

rTMS kan bruges alene eller sammen med medicin og samtaleterapi. Det giver mulighed for at tilføje en helt anden behandlingsform uden nødvendigvis at skulle opgive de behandlinger, der allerede hjælper på dele af symptomerne.

Hvis du vil høre, om rTMS er relevant for dig, kan du booke en gratis, uforpligtende samtale eller læse om priser og behandlingsforløb.