Stofmisbrug er en alvorlig tilstand, hvor gentagen brug af rusmidler fører til vedvarende ændringer i hjernens belønnings- og kontrolsystemer. Det kan dreje sig om misbrug af fx opioider, stimulanser, cannabis eller andre euforiserende stoffer. Over tid kan brugen udvikle sig til en tvangspræget adfærd, hvor trangen til stoffet dominerer tanker og handlinger – også når konsekvenserne er alvorlige.

Neurobiologisk er stofmisbrug forbundet med ændringer i hjernens dopaminerge belønningssystemer samt i de præfrontale områder, der normalt er ansvarlige for impulskontrol, beslutningstagning og regulering af adfærd. Gentagen stofbrug svækker hjernens evne til at hæmme trang og øger følsomheden for stofrelaterede signaler, hvilket bidrager til tilbagefald.

Denne dysregulering betyder i praksis, at mange oplever stærk craving, nedsat kontrol og gentagne mislykkede forsøg på at stoppe – også efter afrusning eller længere perioder uden stofbrug. Stofmisbrug er derfor ikke et spørgsmål om viljestyrke alene, men om ændret hjernefunktion.

rTMS er undersøgt som behandling ved stofmisbrug med fokus på at reducere craving og styrke hjernens regulerende kontrolmekanismer. Behandlingen retter sig typisk mod præfrontale hjerneområder, som spiller en central rolle i impulskontrol, beslutningstagning og hæmning af stofrelateret adfærd.

Gentagen stimulation over flere uger kan øge aktiviteten i disse områder og dermed bidrage til bedre regulering af trang og impulsive handlinger. rTMS anvendes som et supplement til eksisterende behandling og erstatter ikke afrusning, medicinsk behandling eller psykosocial indsats, hvor dette er relevant.

Behandlingen foregår i klinikken. Du er vågen under hele sessionen og kan tage hjem igen bagefter. En session varer typisk mellem 20 og 40 minutter afhængigt af protokol, og et behandlingsforløb strækker sig ofte over flere uger.

Studier viser, at rTMS hos en del patienter med stofmisbrug kan reducere craving og mindske risikoen for tilbagefald i behandlingsperioden. Effekten varierer mellem personer og stoftyper, og rTMS virker ikke for alle. Når der opnås effekt, udvikler den sig typisk gradvist over tid.

For mange handler effekten ikke om fuldstændig ophør af trang, men om øget kontrol og bedre mulighed for at fastholde stoffrihed i kombination med øvrig behandling. rTMS kan dermed fungere som et støttende redskab i en bredere behandlingsindsats.

Bivirkningerne er for langt de fleste milde og hurtigt forbigående. De hyppigste er let hovedpine eller let ubehag i forbindelse med stimulationen, især i starten af forløbet.

Behandling af stofmisbrug består typisk af:

• Afrusning og medicinsk støtte

• Psykosocial behandling og samtaleforløb

• Strukturerede rehabiliterings- og støtteforløb

Selvom mange har gavn af disse indsatser, oplever en del fortsat tilbagefald. rTMS adskiller sig ved at rette sig direkte mod de hjerneområder, der er involveret i craving og impulskontrol, og kan hos udvalgte patienter være et relevant supplement til den samlede behandling.