Hovedpine efter hjernerystelse (posttraumatisk hovedpine)

Hovedpine er et af de mest almindelige symptomer efter en hjernerystelse. Hos de fleste bliver hovedpinen gradvist mindre i ugerne efter skaden, men hos nogle fortsætter den i måneder eller længere. Når hovedpinen varer mere end tre måneder, kaldes den vedvarende posttraumatisk hovedpine – også kendt som persistent post-traumatic headache (PPTH).

Hovedpinen kan føles meget forskelligt fra person til person. Hos nogle minder den om migræne med dunkende eller pulserende smerter, kvalme og følsomhed over for lys og lyd. Hos andre minder den mere om spændingshovedpine med en trykkende eller strammende smerte. Nogle oplever hovedpine næsten hver dag, mens den hos andre kommer og går.

Hovedpinen optræder ofte sammen med andre symptomer efter hjernerystelsen, fx:

• træthed og nedsat energi
• koncentrationsbesvær eller mental træthed
• svimmelhed
• lys- og lydfølsomhed
• søvnproblemer
• problemer med hukommelse
• nedsat tolerance for fysisk eller mental aktivitet

Det kan betyde, at selv almindelige aktiviteter som arbejde, skærmbrug, motion eller sociale aktiviteter bliver vanskelige.

Det er vigtigt at forstå, at vedvarende hovedpine efter en hjernerystelse ikke nødvendigvis betyder, at hjernen fortsat er “skadet”. Forskning tyder på, at der blandt andet kan være sket ændringer i de netværk i hjernen, som bearbejder og regulerer smerte. Det er netop disse netværk, man forsøger at påvirke med rTMS.

rTMS er en behandling, hvor korte magnetiske impulser bruges til at stimulere bestemte områder af hjernen. Behandlingen foregår udefra gennem hovedbunden og kræver hverken operation, bedøvelse eller medicin.

Ved vedvarende hovedpine efter hjernerystelse kan stimulationen rettes mod områder af hjernen, som indgår i kroppens regulering af smerte. Flere studier har blandt andet stimuleret den motoriske hjernebark (M1), som har forbindelser til andre dele af hjernen, der er med til at dæmpe smertesignaler. Andre studier har stimuleret den præfrontale hjernebark, som blandt andet er involveret i smertebearbejdning, opmærksomhed og følelsesmæssig regulering.

Man kan tænke på behandlingen som et forsøg på at påvirke hjernens egen “volumenkontrol” for smerte. Når stimulationen gentages over flere behandlinger, kan aktiviteten i hjernens netværk ændre sig. Målet er ikke at behandle selve den oprindelige hjernerystelse, men at mindske den vedvarende hovedpine og den påvirkning, den har på hverdagen.

Selve behandlingen foregår i vores klinik i Aalborg, mens du sidder vågen i en behandlingsstol. En magnetisk spole placeres mod hovedet, og under stimulationen mærker man typisk en bankende eller prikkende fornemmelse mod hovedbunden.

Et behandlingsforløb består typisk af 10 behandlinger. Den præcise placering af stimulationen og tilrettelæggelsen af forløbet vurderes individuelt.

Målet med behandlingen er at mindske hovedpinen og gøre den mindre dominerende i hverdagen. For nogle betyder det færre dage med hovedpine, for andre at hovedpinen bliver mildere eller varer kortere tid. En forbedring kan også vise sig ved, at man bedre kan koncentrere sig, være mere aktiv og lettere vende tilbage til arbejde, motion eller sociale aktiviteter.

Effekten kommer ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden. Hos nogle mærkes en forskel under behandlingsforløbet, mens andre først oplever en gradvis bedring efter de sidste behandlinger.

Et nyere studie fra 2026 viste, at personer med vedvarende hovedpine efter hjernerystelse efter et forløb med rTMS oplevede mindre belastende hovedpine og bedre funktion i hverdagen. Forbedringerne kunne fortsat ses i månederne efter behandlingen. Forskningen på området er lovende, men stadig begrænset og består primært af mindre studier.

Der er dog forskel på, hvor meget den enkelte har gavn af rTMS. Nogle oplever en tydelig bedring, mens andre får en mere beskeden effekt. Derfor vurderes behandlingen altid ud fra den enkeltes symptomer, hvor længe hovedpinen har stået på, og hvilke behandlinger der allerede er forsøgt.

For personer, der har haft vedvarende symptomer gennem længere tid, kan rTMS være en mulighed for at påvirke de hjernenetværk, som er med til at fastholde og regulere smerte.

Behandlingen af hovedpine efter hjernerystelse afhænger blandt andet af, hvilken type hovedpine man har. Da hovedpinen ofte minder om migræne eller spændingshovedpine, anvendes mange af de samme behandlinger – fx smertestillende eller forebyggende medicin.

Andre dele af behandlingen kan være fysioterapi, gradueret fysisk aktivitet, behandling af nakkeproblemer, søvnregulering og hjælp til gradvist at genoptage arbejde og daglige aktiviteter. Behandlingen bør derfor tilpasses den enkelte og de symptomer, der fylder mest.

rTMS adskiller sig fra disse behandlinger ved direkte at påvirke aktiviteten i de hjerneområder og netværk, som er involveret i smertebearbejdning. Behandlingen kan derfor være relevant som supplement hos personer, hvor hovedpinen bliver ved med at fylde trods anden behandling.

Inden et behandlingsforløb vurderes det, om symptomerne passer med vedvarende hovedpine efter hjernerystelse, og om der er forhold, som gør, at rTMS ikke er egnet.

Hvis du vil høre, om rTMS er relevant for dine smerter, kan du booke en gratis, uforpligtende samtale eller læse om priser og behandlingsforløb.